Uddrag af
Forhandlings- og Forslags- Protokol
for
”Telegrafforeningen” 1884
Stiftelsesmøde, den 29 December 1884
Forhandlings-
for
”Telegrafforeningen” 1884
Stiftelsesmøde, den 29 December 1884
Efter indbydelse af D’hrr Telegrafister O Henrichsen, C Idesen, C Møller, og Schinkel
samledes den 29 December 1884 ca. 45 samstemmende Telegraffunctionairer i
Lokalet Hj. af Skoubogade og Skindergade med det Formaal at søge stiftet en Telegrafforening.
Efter at Telegrafist Henrichsen paa Indbydernes Vegne havde budt de Indbudne Velkommen og bedet Forsamlingen om at vælge en Dirigent, foreslog han Telegrafist Schinkel dertil.
Hr. Schinkel valgtes eenstemmig dertil, hvorefter han takkede for Valget.
Derefter fik Henrichsen Ordet og udviklede kort, hvorfor man havde kaldt D’hrr Colleger sammen, hvorledes man havde tænkt sig Foreningens Virkemaade og de Fordele, der eventuelt kunde resultere deraf. Da Stemningen var aldeles eenstemmig for Dannelsen af Foreningen anmodede Dirigenten de Tilstedeværende om at indtegne sig som Medlemmer, og da alle (ca. 45) tegnede sig, erklæredes Foreningen for stiftet.
Der blev derefter foretaget Valg af Bestyrelsen. Hr Chr Møller erklærede, at han ikke vilde modtage Valg. Valgte blev O Henrichsen (Formand) Schinkel (Viceformand) Hilcker (Kasserer) Idesen og Victor Nielsen (Bestyrelsesmedlemmer). Lovene oplæstes og vedtoges. Efter at de resp. Bestyrelsesmedlemmer havde takket for Valgene, hævedes den alvorlige Del af Mødet, hvorefter man samledes ved Punchebollen. Her afløste den ene Tale den anden. Der udbragtes Skaaler for Foreningen, der efter en kort Diskussion eenstemmig døbtes ”Telegrafforeningen”, for Formanden, Bestyrelsen, Kontrolleur Kyhl, de ”gamle Kæmper”, Telegrafbestyrer Forchhammer – som Forsamlingen ønskede udnævnt til Æresmedlem – o.m.a.
Klokken 1 hævedes Forsamlingen.
O Henrichsen
Fm.
Schinkel Hilcker
C. Idesen V. Nielsen
Lokalet er Skindergade 41, 1 Sal
____________________________
Afskrift og kopi ved Frank Madsen
14. november 2004
____________________________